Billeder fra vores weekender i Auckland og omegn
Her kan du se lidt billeder og læse lidt om diverse småture, bl.a. Waiheke Island, Mission Bay etc. Man skal ikke køre langt, førend man er ude i den vaskeægte kiwi-natur.
Waiheke Island
På vej hen til Stoneyridge Vineyard på Waiheke Island
Så leges der lidt, inden maden kommer - og med en fantastisk udsigt ud over vinmarkerne
Gåtur på strand på Waiheke Island en halv times sejllads fra Auckland - og i en helt anden verden
Rasmus kigger på far, mens hans snakker med den flinke buschauffør, som tog os med op at køre - selvom bussen ikke var i rute. Og tilmed fik vi lov til at have vores barnevogn liggende i bagagerummet på bussen, mens vi kiggede på vandet.
Muriwai Beach
Mission Bay
Eunice og jeg spiser french toast med grillet banan og bacon - endnu engang. Denne gang ved Mission Bay syd for Auckland.
Devonport
Devonport med Auckland Skyline i baggrunden
Frokost i Devonport
Forlænget weekend i Taupo og Tongariro Nationalpark 14.-16. juli
Fra fredag 14. juli den til søndag den 16. juli var vi på tur til Taupo, som ligger ved New Zealands største sø. Byen udmærker sig desuden ved at have et væld af attraktioner som ligger på rad og række. Vi kastede os over vandfaldet Huka Falls og nationalparken, Tongario, som har hele tre vulkaner: Det 2797 meter høje Mt. Ruapehu, det 2291 meter høje Mt. Ngauruhoe og det 1968 meter høje Mt. Tongariro. Den første vulkan var sidst i udbrud i 1995.
Første glimt af vulkanerne - og udsigten fra vores hotelværelse. Kan næsten ikke vente til at få et nærmere kig på de flotte vulkaner.
Så kom vi lidt tættere på de sneklædte vulkaner
Lidt mere vulkan...
Kørte en tur op i bjergene - så højt, vi kunne komme i bil
Havde ikke lyst til at tage på den vilde vandretur med Rasmus, for hverken Claus eller jeg har nogen sinde oplevet så stærk en blæst. Vildt.
Tilbage i Taupo - måtte lige have endnu et billede af vulkanerne. De er SÅ fantastiske...
På vej hen til Huka Falls - og så liiige det sidste billede af vulkanerne
Huka Falls er ikke blandt verdens største vandvand (men pyt, hvem har ikke set dem...), men har helt sikkert den flotteste farve. Derfor skulle det i følge pålidende kilder være noget af det mest fotograferede i New Zealand.
Et kig ned ad floden
Et kig op ad floden
Bay of Islands 10.-11. juni
Så er vi endnu engang på tur, denne gang nordpå til et område ved østkysten, der hedder Bay of Islands. Vores guide lovede, at der aldrig blev rigtig vinter i området - og det holdt stik. Dejligt.
Undervejs gjorde vi holdt på en cafe med en ualmindelig god udsigt.
Typisk New Zealandsk landskab med bølgende ufatteligt grønne bakker
Endelig fremme ved Paihia ved Bay of Islands
På delfinsafari - uden at se delfiner. Men landskabet fejlede ikke noget. Og vi så da de sødeste små pingviner.
Udover at spotte delfiner var målet for turen også at se "Hole in the Rock"
Rasmus og Claus nød turen - mest indendøre, for der var koldt ude på dækket, selvom solen skinnede
Familien Jørgensen/Pedersen i den lille bitte by, Russel, som engang New Zealands hovedstad
På vejen hjem insisterede Eunice og jeg på at gøre holdt i byen Kawakawa, som udmærker sig ved (det eneste, den udmærker sig ved) at have et offentligt toilet designet af selveste Friedensreich Hundertwasser (østrigsk arkitekt - hvis man ikke lige er med...)
Og man kunne endda også gå på toilettet der - hvis man skulle komme i tvivl
Rotorua 3.-4. juni
Den første weekend efter vores lille ferie var vi med Claus' kollegaer, Eunice og Michael, på weekendtur til Rotorua, som ligger syd for Auckland. Stedet udmærker sig ved at have den største koncentration af New Zealands oprindelige befolkning, maorier, og ved at have en undergrund fyldt med termisk aktivitet.
Første stop var en park fyldt med dampe fra undergrunden. Meget egendommeligt.
Ja, der lugtede lidt af rådne æg
Det er Mette, man kan se i tågerne - hvis man skulle være i tvivl
En friluftsagtig Rasmus
En dampende sø
Her er vi på besøg i en maori-landsby, hvor alt også syder og bobler.
Beboerne bruger den varme undergrund til at lave mad i (her laves der hangi, som er en klassisk maori-ret) - og til at tage bad i
Udsigt ud over området
Søen blev flittigt brugt af byens børn - og man skulle få babyhud af at bade der pga. vandets naturlige indhold af olier.
Nu er vi jo turister, så selvfølgelig skulle vi til en rigtig maori-koncert. Ret underholdende og morsomt.
Er hun ikke bare for sød, denne maori-pige?
Billeder fra vores første uges ferie i New Zealand
Den første uge, hvor vi var i New Zealand, holdt vi ferie. Vi havde lejet en campervan (det vi i Danmark kalder et mobilhome), og kørte fra Auckland (via Hamilton ogWanganui) og sydpå til Wellington, hvorfra vi tog færgen til Picton på sydøens nordspids. Fantastisk sejltur, som klart kan anbefales.
En af de ting, vi bare MÅTTE opleve i New Zealand, var at se hvaler, og byen Kaikoura på sydøens østkyst er bare STEDET. Og ja, vi så en 16 meter lang kaskelothval. fantastisk.
Derefter gik turen stik vest mod Greymouth. Vi overnattede i Hanmer Springs, som har nogle fantastiske termalbade. En skøn oplevelse at sidde i efterårskulden med kroppen i det varme vand med udsigt til bjergene.
På østkysten så vi bl.a. Pancake Rocks - bjerge, som bogstaveligt talt ligner stakkevis af pandekager. Så var det ved at være tid til at vende hjemad dvs. mod Christchurch, hvor vi skulle aflevere vores bil. Denne gang kørte vi via Arthur's Pass. Selve passet var ikke så interessant, men så snart vi havde passeret passet, foldede der sig det ene natursceneri ud efter det andet.
Jubiii, endelig på vej
Et af de sjældne fotos med både mor OG far og UDEN Rasmus (ligger et sted i baggrunden...). Spiser dejlig sushi og ål med ris i Wellington.
Hmmm, hvad skal vi lave i morgen? Rasmus planlægger, mens far er gået helt omkuld i campervan'en
Vi ankom altid til vores "natlogi" i total mørke (blev mørkt ved 17-tiden), så det var altid spændende at se, hvordan der så ud. Ganske pænt, ikke?
Så kommer færgen, som skal sejle os til sydøen - fra Wellington til Picton.
Og jeg er da heldigvis FULDSTÆNDIG ligeglad med, at jeg om lidt skal på en sejltur, som i vores guide beskrives som en af verdens smukkeste.
På vej fra Nordøen til Sydøen i et fantastisk smukt landskab
New Zealand er bare SÅ grøn!
Så er solen ved at gå ned over alle småøerne
Så kom vi til Sydøen. Hmmm, hvilken vej skal vi nu køre?
Så kom vi til Kaikoura, hvor der er noegt nær de perfekte forhold for hvaler. Vi lejede et fly + pilot. Nu er Rasmus i hvert fald "Ready for takeoff"
Mor er mere spændt på situationen end Rasmus er...
Og man bliver sååå træt af at sidde i en flyvemaskine
Efter lidt cirklen rundt og rundt, så vi endelig vores kaskelothval - efter pilotens skøn var den omkring 16 meter lang. Og vi var så heldige både at se den komme op af vandet (hvilket piloten aldrig havde prøvet før) og efter ca. 10 minutter dykke ned igen og slå sit obligatoriske dask med halen. Fantastisk dyr.
En af specialiteterne i Kaikoura er crayfish (den er orange sag, som ligger på Claus' tallerken), så det måtte vi også prøve. Ret lækkert.
Så er vi på vej tværs over Sydøen og er endt i en lille by, der hedder Hanmer Springs. Byen udmærker sig ved at være et travlt skisportssted - når der er sne - og at have et stort område med termiske bassiner. Det ligger inde bag hegnet!
Det var f..... en kold tur hen over fliserne, men skøøønt at komme ned i vandet. Uhmmmm. Rasmus fik ikke lov til at komme med, da pylremor syntes, at det var for koldt/varmt, men set i bakspejlet kunne han godt have kommet en tur i vandet. Vi havde næsten det hele for os selv pga. årstiden. Og egentlig hellere være der om vinteren end i 40 grader om sommeren...
On the road again...
Så er vi endelig ankommet til vestkysten (Westland - også kaldet Wetland, da der altid regner. Det passer!). Og endnu engang fandt vi et sted at overnatte i bælgravende mørke. Og sjovt endnu engang at se, hvordan stedet ser ud i dagslys.
Så kom vi endelig til Pancake Rocks på vestkysten. I baggrunden kan man se Det Tasmanske Hav. Lidt råt.
Og lidt mere Pancake Rocks
Ramus og Claus ved Pancake Rocks
Så går turen tværs over Sydøen igen, og denne gang med kurs mod Christchurch, hvor vi har en flybillet retur til Auckland. For ikke at se det samme to gange, kørte vi denne gang via Arthur's Pass, hvor dette billede er taget umiddelbart efter overkørslen.
Efter vi havde passeret passet, kørte vi igennem et fantastisk smukt landskab, hvor Mette bare hele tiden måtte tage billeder ud igennem bilruden. Man kan jo ikke stoppe hele tiden og tage billeder, vel?
Endnu et af Mette ud-af-bilruden-fotos af det flotte landskab
Så er vi ankommet til Christchurch, som egentlig er...halvkedelig. Centrum er ikke særligt stort, og der er slet ikke den hyggelige stemning, som der fx er i Wellington, som bare var skøn.
Christchurch er bogstaveligt talt porten til Antarktis - stedet hvor man flyver personer og madvarer til Sydpolen. Vi besøgte Antarctic Centre, hvor man bl.a. kunne prøve, hvordan en rigtig storm på Sydpolen føles. Men for en dansk viking var det nu ikke så koldt...
Så lille er Rasmus i forhold til en stor pingvin!
Og selvfølgelig skulle vi også en tur på Sydpolen... Nå, den hoppede I ikke på? Måske ville vi også overveje at give Rasmus en hue på...
Jubii, nu er vi i vores fine, nye hjem - og sengen var god at sove i:-).
Så leges der lidt, inden maden kommer - og med en fantastisk udsigt ud over vinmarkerne
Gåtur på strand på Waiheke Island en halv times sejllads fra Auckland - og i en helt anden verden
